I Grindsted tager projektet udgangspunkt i den industrielle arv fra Grindstedværket og spørger, hvordan et lokalsamfund kan arbejde med miljøopretning på måder, der også styrker deltagelse og lokalt ejerskab.
Projektbeskrivelse
Jorden er giftig er et tværfagligt projekt, der undersøger, hvordan kulturarv kan skabe handlekraft i lokalsamfund præget af generationsforurening. Med Grindstedværket som case aktiveres erindringer, data og mulighedsrum i en fælles proces, hvor borgere, myndigheder, forskere og kulturinstitutioner udvikler nye metoder til demokratisk bæredygtighed.
Projektet samler miljømæssige, sociale og kulturelle dimensioner i et eksperimenterende laboratorie, hvor deltagelse, erkendelse og ansvar kobles tæt sammen. Målet er at forankre viden og skabe konkrete redskaber, der kan styrke lokale fællesskaber, fremme transparens og bane vej for ny regulering og praksis i forvaltningen af forurening og problematisk kulturarv.
Projektparter
Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie samt projektpartnerne: Designskolen Kolding, DTU Sustain, Aarhus Universitet, Museologi, samt Destination Trekantområdet og Billund Kommune, Trafik og Natur.
Kan fortidens forurening styrke fremtidens fælleskab?
I Grindsted undersøger projekt 'Jorden er giftig', hvordan miljøopretning kan gå hånd i hånd med lokalt ejerskab og aktiv deltagelse.
’Jorden er giftig’ er et af otte projekter under VELUX FONDENs visionsinitiativ Demokratisk bæredygtighed. Projekterne undersøger, hvordan demokrati og bæredygtighed hænger sammen. De skal skabe ny viden og redskaber til borgere og beslutningstagere. Fra konkrete løsninger lokalt i Danmark til forskning i demokratiets grundvilkår.