Det farmaceutiske Hav: Betydningen af Syntetiske Kemikalier for Arktiske Hvaler

Modtager:
David Møbjerg Kristensen
Projekt nummer:
00071367
Bevilliget
9.996.858 DKK
År
2025

Projektbeskrivelse

I flere årtier har der været bekymring over forurening af verdenshavene med menneskeskabte kemikalier. Nu har en ny gruppe kemikalier vist sig at forurene vandmiljøet: lægemidler. Overalt dukker lægemidler op i havene, men indvirkningen på havdyr, herunder truede hvalarter, er endnu ukendt. Dette projekts formål er at undersøge mængden af lægemidler i arktiske hvaler og de mulige konsekvenser for dyrenes helbred. Der undersøges prøver fra flere truede arter af barde- og tandhvaler i den arktiske fødekæde sammen med velkendte kemikalier som PCB'er, PFAS og pesticider. Derudover anvendes prøver indsamlet over fire årtier af den truede narhval og marsvinet i Vestgrønland til at forstå, hvordan eksponeringen har ændret sig over tid. Disse undersøgelser vil vi efterfølgende sammenkæde med analyser af hormoner, der styrer hvalernes fertilitet og generelle helbred, samt regulering af dyrenes DNA. Med analyserne gås for første gang i detaljer med konsekvenserne af kemien for det enkelte dyr. Projekt vil på afgørende vis give indblik i lægemidlers og andre menneskeskabte kemikaliers indvirkning på havmiljøet samt give værktøjer, der kan bruges til at beskytte hvalbestande og befolkningen i Arktis, der har dem som fødegrundlag.