BACKLASH: Social ulighed og demokratisk bæredygtighed i den grønne omstilling

Modtager:
Christoph Houman Ellersgaard
Projektnummer:
00082543
Bevilliget
5.459.494 DKK
År
2025

Projektet ser på, hvordan vi bevarer sammenhængskraften i klimakampen, når nogle føler sig hørt, mens andre oplever, at beslutningerne træffes hen over hovedet på dem – og hvordan tillid og fælles retning kan genskabes. 

Projektbeskrivelse

BACKLASH-projektet undersøger, hvordan der kan sikres en demokratisk bæredygtig grøn omstilling. Med udgangspunkt i en kortlægning af det klimapolitiske klasselandskab analyseres, hvordan forskelle i økonomiske og kulturelle ressourcer kan påvirke den demokratisk deltagelse i den grønne omstilling. 

Gennem kvantitative metoder kortlægges både elitens og befolkningens holdninger og handlemønstre, mens projektet gennem kvalitative analyser bibringer viden til at forstå, hvorfor såvel eliten som befolkningen tænker og handler som de gør. Tilsammen gør det projektet i stand til forstå, hvordan der kan bygges bro hen over de kortlagte miljømæssige, sociale og kulturelle kløfter og skabes rammer om demokratisk bæredygtighed i klimapolitikken. Disse indsigter vil projektet i samarbejde med Oxfam bruge til at udvikle nye redskaber til civilsamfundet, herunder en Grøn Magtskole.

Projektparter

Copenhagen Business School samt Oxfam.