UNIK Recovery efterværn til unge i psykiatrien - når civilsamfundet bygger bro

Modtager:
Heidie Graversen
Projekt nummer:
00056568
Bevilliget
4.949.232 DKK
År
2023

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at videreudvikle på erfaringer med at sikre et helhedsorienteret efterværn for unge mellem 15-25 år, som er i den sidste fase af eller har været i et OPUS Young-forløb. Disse unge kæmper ofte med flere udfordringer på én gang, fx selvskade, spiseforstyrrelse, angst og ensomhed. Gennem et tværfagligt mestringsforløb med selvværdstræning og kompetenceudvikling lærer de unge at begå sig i hverdagen. 

 

Projektet er et af de syv projekter bevilget maj 2023 under temakaldet 'Mental trivsel', som en opfølger til temakaldet 'Psykisk Mistrivsel' i september 2022. I de syv projekter udvikles nye metoder til et bedre samspil mellem civilsamfundet og det offentlige med fokus på at forebygge og reducere psykisk mistrivsel. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE gennemfører en tværgående evaluering af de syv projekter.