Arktisk Aldring. Livsvilkår, livskvalitet og sundhedsfremme blandt ældre i Grønland

Modtager:
Tenna Jensen
Bevilliget
5.601.016 DKK
År
2016

Projektbeskrivelse

I Grønland stiger antallet af ældre mennesker i disse år, men endnu er der begrænset viden om deres livsvilkår og sundhed. Projektet vil fremme sundhed, velvære og livskvalitet blandt ældre mennesker i Grønland gennem udvikling og implementering af nye bæredygtige sundhedsfremmende initiativer og løsninger i de grønlandske kommuner. Det er projektets formål at sikre integrering af praksis og forskning. Derfor vægter projektet særligt inddragelse af kulturel viden om grønlandske forhold samt personlige og strukturelle erfaringer med nuværende praksis på området for derigennem at skabe ny viden og forståelse af tilstande og ønsker inden for ældreområdet i Grønland. Der er tale om et kombineret forsknings- og innovationsprojekt, som udvikles og gennemføres i tæt samarbejde mellem de grønlandske kommuner og forskere fra Københavns Universitet, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Syddansk Universitet og Professionshøjskolen UCC.