Nye veje til mere livskvalitet for personer med synsnedsættelse

Såkaldte deep-learning-modeller til tidlig og præcis påvisning af glaukom skal forbedres.

Glaukom – også kaldet grøn stær – er en sygdom, hvor synsnerven har taget varig skade af forhøjet tryk i væsken i øjet.

Projektet tager udgangspunkt i FOREVER-datasættet, der indeholder kliniske data fra Synoptiks 100 optikerbutikker og som tilnærmelsesvist repræsenterer den generelle befolkning, hvilket gør det ideelt til at udvikle multimodale deep learning-modeller.

Det undersøger, hvordan selvrapporterede data kan træne deep-learning-modeller som en omkostningseffektiv beslutningsstrategi, og det skal bane vejen for modeller, der kan fungere som støttesystem til at reducere under- og overdiagnosticering, øge tilliden til kunstig intelligens og optimere ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet.

Projektet ledes af Miriam Kolko, Københavns Universitet.

Det kan være en stor livsomvæltning at flytte på plejehjem.

Nedsat syn kan gøre omstillingen til de nye rammer sværere og betyde øget utryghed og nedsat livskvalitet.

Forskningsprojekt OPAL ønsker gennem en inddragende proces at udvikle og teste en model for systematisk opsporing af synsnedsættelse forankret i eksisterende arbejdsgange i det primære sundhedsvæsen.

Forskerne ønsker en kvalitetsudvikling af samarbejdet mellem plejehjemspersonale og plejehjemslæge til gavn for patienten, og de forventer, at korrekt korrigeret syn vil nedbringe antallet af faldulykker og øge ældres trivsel og handlekraft ved bedre at kunne navigere i hverdagen og ved at reducere demensrelaterede adfærdsforstyrrelser.

Projektet ledes af Catharina Thiel Sandholdt, Københavns Universitet.

Mennesker over 50 år med et betydeligt synstab har ifølge statistikker en lavere arbejdsmarkedstilknytning end hos mennesker uden synshandicap.

Projektet vil generere ny viden om de erfaringer, oplevelser, barrierer samt succesfulde håndteringsstrategier i arbejdslivet, som findes hos gruppen, gennem brug af kvalitative metoder og gennem samarbejde mellem forskning og praksis. 

Der er tale om et område, som i et begrænset omfang er blevet forskningsmæssigt belyst i en dansk kontekst. Den viden, som projektet skaber, skal informere og forme en ny jobrettet indsats forankret i Dansk Blindesamfund, ligesom den vil blive spredt til andre centrale synsfaglige aktører.

Projektet ledes af Sune Qvotrup Jensen, Aalborg Universitet.

Opgaveskift og nye arbejdsgange kan optimere behandlingen og livskvalitet hos patienter med våd aldersrelateret makuladegeneration (AMD), som er en mere alvorlig type af AMD, der kræver hurtig behandling, da synet kan forværres hurtigt.

Gennem dataindsamling fra patienter og sundhedsprofessionelle ønsker forskerne at identificere præferencer og udfordringer, der vil danne grundlag for udviklingen af en patientcentreret intervention, som vil blive implementeret på øjenafdelingen.

Interventionen forventes at forbedre patienternes livskvalitet, understøtte deres handlekraft og optimere ressourceudnyttelsen. Implementeringen vil blive evalueret med fokus på klinisk effekt, gennemførlig og organisatoriske forbedringer.

Projektet ledes af Lonny Stokholm, øjenafdelingen, Odense Universitetshospital

Selvom det meste læsning foregår på skærme, er det interessant, hvor lidt læsemetoderne har ændret sig, siden bogtrykkerkunsten blev opfundet.

Fremskridt inden for eye-tracking-teknologi og værktøjer baseret på kunstig intelligens betyder i dag, at det er muligt at tilpasse en teksts visuelle udtryk til den enkelte læser, hvilket er et fænomen, som kendes fra smartphones, der automatisk tilpasser skærmens lysstyrke til det omgivende lys. 

Forskningsprojekt skal introducere en lignende adaptiv funktion til læsning, der gør det muligt, at en tekst dynamisk tilpasser sig og forbedrer læseoplevelsen – især for svagtseende læsere med perifere synsudfald.

Projektet ledes af Sofie Beier, Det Kongelige Akademi.