Litteraturtalenter flytter ind på universiteterne

Efter at have afsluttet et langvarigt romanarbejde befinder jeg mig igen et åbent og søgende sted i min praksis. Sammen med undervisere og studerende på IKK glæder jeg mig til på ny at undersøge, hvordan der kan fortælles – hvad fortællende prosa overhovedet kan – i de her tider. Jeg håber på at blive inspireret af den forskning, der foregår på instituttet, og på at kunne invitere de studerende ind i alt det uvisse og processuelle ved at skrive – og måske derigennem også spørge til forskellene mellem teori og skønlitteratur, tænkning og fabulation.

Det er en stor ære at være blevet husforfatter på SDU. Akademia farver på alle måder mit kunstneriske virke, og jeg har oftest en researchbaseret tilgang til mit arbejde. Derfor glæder jeg mig også ufatteligt meget til at indgå i universitet både som lærer og lærende.

Jeg glæder mig usigeligt til det her samarbejde og ser frem til at blive inspireret og informeret af den visionære sameksistens-orienterede forskning, der bedrives på Klima- og miljøhumaniora på RUC. Jeg håber, samarbejdet og samtalerne kan kvalificere mine spekulative fremtidsfiktioner, sådan at overgangene mellem den virkelighed, vi lever i i dag, og de utopier, jeg drømmer om at flytte ind i imorgen, forbindes og flyder sammen. Mit håb er, at jeg samtidig kan bidrage til instituttets levende vidensbank med udvikling af praksisser, der undersøger og understøtter nye og mere omsorgsfulde måder at se verdnen på.  

Først er jeg jo bare virkelig glad og taknemmelig over bevillingen. Og så ser jeg frem til samarbejdet med AU’s forskere og studerende. Jeg har virkelig ingen akademisk erfaring, og det er der ingen grund til at romantisere, men jeg har haft en ret pragmatisk og ujævn vej ind i litteraturen, og desto mere spændende bliver det derfor at dele arbejdsmetoder, tænkning og læsning med de tilknyttede på Nordisk sprog og litteratur. Og så skriver jeg om Nordsøen lige nu – og om mammutter, hård kærlighed, fiskekvoter og sådan nogle ting – og arbejdet med den roman og det hav kræver akademisk indsigt, nogle rejser og også praktisk viden, alt sammen noget jeg får adgang til nu via legatet og universitetet, og det er jo et kæmpe privilegium.

Jeg ser meget frem til at komme på Writers-in-residence på Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik har et rigtig dejlig miljø, som jeg glæder mig til at rykke ind i og begynde på børnebøgerne. Det er et stærkt program, som prorektor, institutleder og lektor for Institut for Kultur, Sprog og Historie, Mari Kleist, og afdelingsleder for sprog, litteratur og medie, Annemette Hejlsted, og jeg har udarbejdet. Og særligt undervisningsforløbet om mundtlig overleveringer, der er en tabt identitets- og vidensbevaringsmetode, er noget, jeg virkelig ser frem til.

Som Writer-In-Residence på AAU ser jeg frem til at få ro og tid til at udvide min praksis, samtidig med at min skrift kan blive en del af et dynamisk forskningsmiljø. Mit forfatterskab har altid interesseret sig for gensidig udveksling, mellem poesi og videnskab, mellem tænkning og kunst, derfor ser jeg det som en stor og betydningsfuld udviklingsportal at indgå et samarbejde med Institut for Kultur & Læring.

Jeg er optaget af, hvordan virkelighedens narrativer forhandles og forskubbes i mødet mellem udsigelsespositioner og arbejder derfor med skriften som processuel og interaktiv – flydende mellem krop, skærm og papir. Dette åbner spørgsmål om intellektuelt ejerskab, poetisk solidaritet og litterær stemmeføring. Opholdet på IKK vil give mig adgang til akademisk forskning inden for disse spørgsmål, som jeg ser frem til at gå i dybden med i gensidig udveksling med instituttets forskere og studerende.

I de seneste 5-6 år er jeg, hver gang chancen bød sig , rejst til miner rundt omkring i verden. Til kolonigjorte, militariserede og udpinte pladser, hvorfra der udvindes guld, asfalt, jern, cinnober. Jeg har indsamlet viden, nedfældet noter og skitseret på en samling af rejseessays om periferien, mytologiske landskaber og om eksilering. På Fakultetet for Sprog og Litteratur i Tórshavn håber jeg på at møde perspektiver, som kan hjælpe mig med bedre at forstå, det jeg er i gang med at skrive og bedre at kunne se de kredsløb af velstand og vold, som jeg stadig kun kan ane omfanget af. Desuden glæder jeg mig utrolig meget til at møde eleverne på Ritlist og deltage i den relativt nye forfatterskoles tekstlæsninger og daglige diskussioner.