Dansk app til blinde og svagsynede får international anerkendelse

En enkel idé er med støtte fra VELUX FONDEN vokset til et globalt anerkendt værktøj for blinde og svagsynede brugere.
“Vi vil bidrage til et liv med handlekraft og mening – hele livet – for den stadigt voksende gruppe af mennesker, der oplever overgange i voksenlivet. Her spiller sanserne en afgørende rolle,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN. Foto: Be My Eyes/VELUX FONDEN

I 2015 gjorde en bevilling fra VELUX FONDEN det muligt at lancere Be My Eyes. Siden da har den danskudviklede app gjort hverdagen lettere for blinde ved at forbinde dem med seende frivillige.

Hvert år hylder App Store Awards de mest innovative og indflydelsesrige apps – og ikke mindst de udviklere, der står bag dem. Ud af millioner af apps verden over udvælger Apple kun 45 finalister på tværs af alle kategorier.

Og i december vandt Be My Eyes den prestigefyldte pris i kategorien Cultural Impact. Apple beskriver vinderne i denne kategori som apps, der ”fremmer større forståelse og giver brugerne flere måder at engagere sig i deres fællesskaber på”.

”Det gør mig meget, meget stolt, at Apple har anerkendt, at når man har 10 millioner frivillige tilknyttet, så har man også en reel kulturel betydning,” siger Hans Jørgen Wiberg, stifter af Be My Eyes, og tilføjer: 

”Det interessante er, at mange af vores frivillige ikke tidligere har haft kontakt med en blind person. På den måde er Be My Eyes også med til at skabe større forståelse for, hvordan det er at være blind, og hvilke udfordringer vi møder i hverdagen,” forklarer han. 

Nogle opkald udvikler sig til fine samtaler mellem den blinde bruger og den seende frivillige om vejret, familien, arbejde og hverdagsliv
Hans Jørgen Wiberg
Stifter af Be My Eyes

Et sæt øjne til låns

Via et direkte videoopkald giver Be My Eyes blinde mulighed for at få hjælp fra en seende frivillig til opgaver, der kræver normalt syn. Den blinde person ”låner” hjælperens øjne gennem sin smartphone.

Den seende frivillige kan se og beskrive det, den blinde viser, ved hjælp af telefonens kamera. Sammen kan de løse den udfordring, den blinde står over for.

”Nogle opkald udvikler sig til fine samtaler mellem den blinde bruger og den seende frivillige om vejret, familien, arbejde og hverdagsliv. Det ser jeg som en smuk del af appen, og jeg er meget stolt af, at Apple også har anerkendt det,” siger Hans Jørgen Wiberg, der selv begyndte at miste synet, da han var bare 25 år.

En enkel samtale satte idéen i gang

Idéen til appen udsprang i høj grad af stifterens egne erfaringer med at leve med blindhed. I 2012 mødte han i forbindelse med sit arbejde i Dansk Blindesamfund en ung mand, der fortalte, at han brugte FaceTime, når han var alene og havde brug for hjælp fra seende øjne.

”Så ringede han via FaceTime til sin søster eller en anden. Han sagde til mig: ‘Jeg skal altid tænke over, hvem jeg kan ringe til.’ Det fik mig til at tænke, at man måske kunne lave en gruppe, man kunne ringe til, så man ikke behøvede at overveje, hvem der var ledig. Og det blev starten på Be My Eyes,” husker stifteren.

Men Hans Jørgen Wiberg indså hurtigt, at han havde brug for hjælp til at gøre idéen til virkelighed.

”Jeg er ikke selv teknisk anlagt, så jeg anede ikke, hvordan man laver en app. Men for at gøre en lang historie kort, lykkedes det mig at finde nogle mennesker. Sammen med dem – og med en meget generøs bevilling fra VELUX FONDEN – kunne vi få tilknyttet folk, der rent faktisk vidste, hvordan man udvikler en app.”

Handlekraft og sansetab

VELUX FONDEN har støttet udviklingen af Be My Eyes med i alt 1,9 mio. kr. fra 2013-2015.

I mange år har fonden haft fokus på synstab som en markant og udfordrende livsovergang, der påvirker både handlekraft og livskvalitet,” forklarer Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN. 

“Vi vil bidrage til et liv med handlekraft og mening – hele livet – for den stadigt voksende gruppe af mennesker, der oplever overgange i voksenlivet. Her spiller sanserne en afgørende rolle.” 

Fra simpel app til global tilgængelighedsplatform

Ifølge Hans Jørgen Wiberg så Be My Eyes helt anderledes ud, da appen blev lanceret i 2015. Meget har ændret sig siden, og platformen er i dag langt mere end sin oprindelige funktion.

I dag kan brugere via appen kontakte specifikke virksomheder direkte, herunder globale brands som Google, Microsoft, Spotify og LinkedIn. Der er også siden lanceringen kommet AI-baserede funktioner til, som gør det muligt at tage et billede og få en meget detaljeret beskrivelse, målrettet blinde og svagsynede brugeres behov.

”Vi har også et partnerskab med Meta, så man kan bruge Be My Eyes sammen med deres Ray-Ban smartbriller. Det betyder, at man kan tage brillerne på og blot sige ‘Hey, Meta’ efterfulgt af ‘Be My Eyes’. Brillerne foretager så et opkald via vores app, og den frivillige kan se gennem kameraet i brillerne. Det gør Be My Eyes langt mere komfortabel at bruge, og adgangen er utrolig nem,” siger han.

Hans Jørgen Wiberg. Foto: Be My Eyes
Hans Jørgen Wiberg. Foto: Be My Eyes

Nyheder