Bodil Begtrup sikrede kvinders rettigheder i FN: Nu skal hendes historie fortælles

Bodil Begtrup (1903–1987) var dansk diplomat og kvindesagsforkæmper, Danmarks første kvindelige ambassadør og formand for både Danske Kvinders Nationalråd og FNs Kvindekommission. 

Hun var en nøglefigur bag FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948, og i 1949 blev hun den første kvindelige gesandt og ambassadør for Danmark i Island. 

Alligevel kender kun de færreste hendes historie. Det vil projekt ’Denkmal – Bodil Begtrup’ ændre på. 

Hen over en periode på 5 år skal hendes livsværk foldes ud gennem bøger, podcasts, dokumentarer og et monument på Asiatisk Plads i København. 

Målet er at kaste lys på hendes betydning og inspirere til det fortsatte arbejde for ligestilling, demokrati og menneskerettigheder, forklarer Annelise Ryberg, der er leder af projektet.

”Hun arbejdede jo helt bevidst i kulissen som ene kvinde blandt mange mænd. Hun lykkedes med at inspirere mændene til at pushe hendes agenda, når det var opportunt for dem. Og så blev tingene gennemført,” siger Annelise Ryberg, der stiftede bekendtskab med Bodil Begtrups historie, da hun arbejdede for Udenrigsministeriet på den danske FN Mission i New York i 70’er og 80’erne.

”Jeg tilbragte en del tid i biblioteket efter arbejde, fordi jeg gerne ville sætte mig ind i FNs historie og struktur. Her læste jeg for første gang om Bodil Begtrup, og det var lidt af en stjernestund for mig. For nogle år siden begyndte jeg så at formulere et projekt, der kunne bringe hendes bemærkelsesværdige indsats frem i lyset,” siger hun. 

Frivillighed og handlekraft
Projektet involverer 50 frivillige i aldersgruppen 60-87, hvoraf en stor del er pensionerede embedsmænd og -kvinder med tidligere ansættelser i stat og kommune og hvis erfaring og viden er både vigtig og givende i et projekt som dette.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN, der ønsker at understøtte et handlekraftigt og meningsfuldt voksenliv – hele livet - gennem aktiviteter til gavn for den enkelte og samfundets fællesskaber.

”Projektet er et stærkt eksempel på, hvordan mennesker i det sene voksenliv bruger deres erfaring og engagement til at løfte en vigtig del af vores historie frem i lyset. Vi støtter initiativer, som har frivilligheden og handlekraften i fokus, og som inddrager borgere 60+ i meningsfulde fællesskaber. Vi glæder os til at følge, hvordan Bodil Begtrups historie og betydning vil blive foldet ud og engagere endnu flere,” siger Trine Heidemann, vicedirektør i VELUX FONDEN.

En aktivistisk diplomat

Bodil Begtrup var først og fremmest en atypisk diplomat, fordi hun var kvinde, men også fordi hun havde en usædvanligt aktivistisk tilgang til arbejdet, forklarer Kristine Kjærsgaard, der er lektor i dansk samtidshistorie ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskab på Syddansk Universitet. 

”Hun kom ind i den diplomatiske verden som kvindesagsaktivist og fortsatte med at promovere den sag, hun virkelig troede på. Men spørgsmålet var, om det overhovedet var hendes opgave. Som diplomat skulle hun være neutral og fremme danske interesser, og hendes kritikere mente, at Begtrup var som en elefant i en glasbutik,” forklarer Kristine Kjærsgaard.

Bodil Begtrup blev student i 1921 fra Ålborg Katedralskole som eneste pige i en matematisk klasse. Samme år begyndte hun at studere kunsthistorie ved Københavns Universitet, men skiftede snart til det mandsdominerede statsvidenskabsstudium for at kunne kombinere sine to interesser, socialpolitik og folkeret.

”Lige siden ungdomsårene har hun været omgivet af mænd og været vant til at skulle kæmpe for at komme til orde. Hun kæmpede indædt for det, hun mente, var det rigtige. Og hun gjorde det i høj grad på sin egen måde, uagtet at hun nogle gange mødte modstand. Der er ingen tvivl om, at hun havde en utrolig vedholdenhed og stærk retfærdighedssans,” siger Kristine Kjærsgaard.

Selvom det snart er 80 år siden, at Bodil Begtrup var med til at forhandle menneskerettighedserklæringen, er der stadig meget vi kan lære af hendes stædige kamp for ligestilling mellem kønnene, understreger Annelise Ryberg. 

”Meget har ændret sig, og intet har ændret sig. Ikke et eneste land i verden har endnu opnået ligestilling målt på sociale, politiske og økonomiske rettigheder. Bodil Begtrup løftede andre kvinder op, og det skal vi fortsætte med at gøre,” siger hun.