11 lokale projekter skal afprøve nye veje i den bæredygtige omstilling

Hvordan skaber man bæredygtige løsninger, der både tager afsæt i lokale behov og giver flere mulighed for at tage del i omstillingen? Det skal 11 nye projekter undersøge over hele landet, Fælles for projekterne er, at de vil omsætte lokale idéer og engagement til konkret handling og samtidig styrke fællesskab og demokratisk handlekraft.
De 11 projekter spænder vidt – både geografisk og i de lokale udfordringer, de tager fat på. Fælles for dem er, at borgerne får en aktiv rolle i at udvikle og afprøve løsninger.
De 11 projekter spænder vidt – både geografisk og i de lokale udfordringer, de tager fat på. Fælles for dem er, at borgerne får en aktiv rolle i at udvikle og afprøve løsninger.

Projekterne har fået støtte gennem VELUX FONDENs praksiskald ’Nye løsninger med demokratisk bæredygtighed’. Over de kommende et til to år skal projekterne udvikle og afprøve nye praksisnære løsninger, partnerskaber og former for borgerinddragelse i lokalsamfund rundt om i Danmark. 
 

”De 11 projekter arbejder med forskellige udfordringer, men deler en ambition om at styrke civilsamfundets rolle i den bæredygtige omstilling. Vi glæder os til at følge projekterne i arbejdet med at skabe nye løsninger, hvor miljømæssige, sociale og kulturelle hensyn tænkes sammen med demokratisk deltagelse og lokal forankring,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN. 

Fra havdyrkning til energifællesskaber 

De 11 projekter spænder vidt – både geografisk og i de lokale udfordringer, de tager fat på. Fælles for dem er, at borgerne får en aktiv rolle i at udvikle og afprøve løsninger. 

I Odsherred og på Langeland skal regenerativ havdyrkning engagere borgere og unge i det lokale havmiljø. På Reersø skal borgernes viden og perspektiver spille tættere sammen med arbejdet med kystbeskyttelse. I Odder skal et nyt samlingssted gøre det lettere at reparere, genbruge og udvikle cirkulære løsninger. Og i Frederikssund Kommune skal nye løsninger gøre vejen fra den første idé til et fungerende energifællesskab mere overskuelig for lokale borgere. 

Projekterne skal udvikle løsninger og samarbejdsformer, som kan inspirere andre og gøre det lettere for civilsamfund, kommuner og andre aktører at skabe bæredygtige løsninger sammen. 

Læs mere om de 11 projekter

Om kaldet ‘Nye løsninger med Demokratisk bæredygtighed’ 

VELUX FONDEN lancerede kaldet i april 2026 og modtog 70 ansøgninger. 
 

Ansøgningerne har været behandlet af fondens sekretariatet og et eksternt vurderingspanel. 
 

Kaldet var målrettet civilsamfundsorganisationer, borgerforeninger og lokalråd, der i samarbejde med kommuner eller regioner ville omsætte idéer til konkrete aktiviteter og afprøve dem lokalt.  
 

Kaldet er en del af VELUX FONDENs visionsinitiativ Demokratisk bæredygtighed, der har fokus på at forbinde demokrati og deltagelse med en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige, sociale og kulturelle hensyn tænkes sammen. 

Nyheder

Kontakt

Se alle