Fra udkant til grundforskning: Syv humanvidenskabelige projekter gør os klogere

VELUX FONDENs kernegruppeprogram støtter fri, original grundforskning inden for humaniora og beslægtede samfundsvidenskabelige fag. I år bliver der givet i alt 42 mio. kr. til syv forskningsprojekter på Aarhus Universitet, CBS, Københavns Universitet og Roskilde Universitet.

”Humanvidenskaberne er med til at udvikle det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. Med kernegruppeprogrammet giver vi forskerne frihed til at kunne forfølge egne, originale ideer. Det bidrager til udvikling af det brede vidensberedskab, der er afgørende for et demokratisk samfund under hastig forandring og for uddannelserne. Som årets syv udvalgte projekter vidner om, er der ingen modsætning mellem fri, excellent, nysgerrighedsdrevet forskning og stærk samfundsrelevans”, siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige uddelingsområde.

Om kernegrupper

En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med typisk en eller to fastansatte seniorforskere som projektledere, evt. et antal seniorforskere, samt 2-3 postdocs og/eller ph.d.-studerende.  

En kernegruppe kan bestå af forskere fra samme institut eller forskere på tværs af institutter og universiteter.

Fortid, nutid og fælles fremtid

De syv projekter skal udvikle nye erkendelser, teorier og tilgange og gøre os klogere på vores historie, dagligdag og fælles fremtid. Fra konkrete emner som undervisning i dansk som andetsprog og virksomheders strategiske netværksdannelser til abstrakte emner som (u)ærlighed. Projekterne tager afsæt i følgende spørgsmål:

  • Hvordan bliver krigserindringer overført mellem generationer i konfliktramte samfund?
  • Hvordan formede videnskab og fiktion hinanden under den videnskabelige revolution i 1700-tallets Danmark?
  • Hvordan bruger store organisationer og deres topledelse langvarige netværk til at lære af hinanden og skabe strategiske alliancer?
  • Hvordan forbedrer vi undervisningen af dansk som andetsprog?
  • Hvordan portrætterer kunsten den menneskelige eksistens i en klimaudfordret verden?
  • Hvad er u(ærlighed)? Fra fænomenet brutal ærlighed til (u)ærlighed i tætte intime relationer.
  • Hvordan opleves (u)værdighed? Hvad får borgere til at føle sig in- eller ekskluderet, værdige eller uværdige?
(U)værdighed i velfærdsstat

Projekt INDIGMA - (U)værdighedserfaringer fra udkanten, der ledes af lektor Magnus Paulsen Hansen og lektor Sabina Pultz, skal bidrage til aktuelle debatter omkring uværdighedsdynamikker, og hvordan de kan afbødes:

”Mange peger i dag på, at den stigende skepsis over for demokratiske institutioner og ’eliten’ har rod i oplevelsen af mindreværd og af at være efterladt og uværdigt behandlet. Et eksempel på det er de højrepopulistiske bevægelsers fremmarch i udkantsområder afkoblet fra storbyernes vækst i fx Frankrig og USA. Samtidig ved vi, at velfærdsstaten både kan medvirke til at sikre borgeres værdighed og desværre også kan skabe stærke uværdighedsoplevelser,” forklarer lektor Magnus Paulsen Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

I projektet skal forskerne i etnografiske studier følge arbejdsløse borgere over tid og sammenligne deres oplevelser for at undersøge,  hvilken rolle møder med arbejdsmarked, jobcenter osv. spiller for borgernes oplevelser af værdighed og uværdighed:

”Ved at følge arbejdsløse borgere i udkantsområder i Danmark, USA og Frankrig vil vi undersøge dynamikkerne mellem (u)værdighedens psykologi og politik. På den måde vil vi tage fat i nogle af de helt store og meget aktuelle spørgsmål om, hvordan vi som samfund skal sikre værdighed for flest mulige, og især for dem som føler sig overset,” siger lektor Sabina Pultz fra Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

De syv projekter:

Nyheder