Fra KI til kedsomhed og kønshormoner: Otte humanvidenskabelige projekter sætter livet under lup
En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med typisk en eller to fastansatte seniorforskere som projektledere, evt. et antal seniorforskere, samt 2-3 postdocs og/eller ph.d.-studerende.
En kernegruppe kan bestå af forskere fra samme institut eller forskere på tværs af institutter og universiteter.
Hvordan påvirker kedsomhed menneskers velvære i hverdagen? Hvordan smitter kunstig intelligens (KI) af på kommunikatørers faglige skøn og etiske vurderinger? Og hvordan forandrer forestillinger om kønshormoner forståelser af køn, alder, sundhed og seksualitet? Disse spørgsmål er omdrejningspunkter i tre af de forskningsprojekter, der nu modtager bevillinger fra VELUX FONDENs kernegruppeprogram.
”Årets otte udvalgte projekter repræsenterer i al deres forskellighed netop kernen i programmet: Fri, original og nysgerrighedsdreven human- og samfundsvidenskabelig grundforskning på højeste faglige niveau, der udvikler nye erkendelser, teorier og tilgange. Fri forskning er grundstenen for at kunne udvikle vores demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag,” siger Henrik Tronier, programchef for det humanvidenskabelige uddelingsområde i VELUX FONDEN.
VELUX FONDEN inviterer hvert år human- og samfundsvidenskabelige og institutter til at indsende interessetilkendegivelser med projektforslag til kernegruppeprogrammet. Forskningsprojekterne skal fungere som ’trædesten’ for karriereudvikling og etablering af forskningsmiljøer og styrke institutternes forskningsstrategiske udvikling og undervisning. Alle projekter, der modtager bevillinger, har været gennem to uafhængige, internationale fagfællebedømmelser i konkurrence med mange andre ansøgninger fra hele paletten af humanvidenskabelige fagområder og emner.
I år er otte projekter kommet gennem nåleøjet og modtager nu bevillinger på mellem 2,5 og 5,9 millioner kr. over en fireårig periode.
Ét af projekterne kaster lys på kedsomhed og er alt andet end kedeligt. Projektet vil nuancere forståelsen af udfordringer med kedsomhed og levere ny viden om de strategier, den enkelte kan anvende for at håndtere det at kede sig. Projektet vil desuden belyse kedsomhedens destruktive potentiale ved at undersøge kedsomhedens effekt på adfærd som snyd, online 'trolling' og bevidst deling af fake news:
”Det er en almindelig opfattelse, at det er sundt at kede sig, men kedsomhed kan have alvorlige konsekvenser. Vedvarende kedsomhed kan være relateret til depression og angst for den enkelte, og hverdagslivets kedsomhed ændrer vores adfærd - vi tager fx mobilen op af lommen i samme sekund, vi ikke ved, hvad vi skal lave. Men reelt ved vi overraskende lidt om kedsomhed. Med kernegruppebevillingen i ryggen vil vi de næste fire år undersøge, hvordan kedsomhed påvirker menneskers velvære, og om kedsomhed fremmer uønsket adfærd. Kan kedsomhed fx gøre os mere fjendtlige på internettet?”, siger lektor Stefan Pfattheicher fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
V. lektor Stefan Pfattheicher, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Bevilling: 5,6 millioner kr.
Dette projekt vil udgøre et unikt og signifikant bidrag til vores forståelse af, hvad der karakteriserer kedsomhed, og hvorledes den enkelte håndterer oplevelsen af følelsen.
I en række forsøg vil projektet undersøge, hvordan kedsomhed påvirker folks velvære i hverdagslivet, herunder hvem der lider mest under kedsomhed og hvorfor. Projektet vil dermed nuancere vores forståelse af de personlige udfordringer, der opstår med kedsomhed og tilmed levere ny viden om de strategier, den enkelte kan anvende for at håndtere det at kede sig. Endelig vil projektet undersøge kedsomhedens effekt på adfærd som snyd, online ”trolling” og bevidst deling af ”fake news”, og vil således også belyse kedsomhedens destruktive potentiale. Projektet afdækker hermed både de negative konsekvenser ved kedsomhed og de potentielle løsninger på de medfølgende udfordringer for både den enkelte og samfundet.
V. lektor Ib T. Gulbrandsen, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC
Bevilling: 5,8 millioner kr.
Kunstig intelligens (KI) bliver en mere og mere integreret del af organisationers kommunikationspraksis. Men til dato er der sparsom viden om, hvordan den øgede integration af kommunikationsteknologier, der hviler på KI, påvirker professionelle kommunikatørers strategi-praksisser.
Gennem etnografiske studier af udvikling og implementering af strategisk-kommunikativ KI, vil forskningsprojektet Strategizing Communication and Artificial Intelligence (SCAI) bidrage med viden om, hvilke konsekvenser det har, når mennesker og intelligente maskiner sammen tager beslutninger med betydelig social, økonomisk og politisk indvirkning. Projektet fokuserer især på, hvordan KI påvirker kommunikatørers faglige skøn og etiske vurderinger. Dermed bidrager det både med ny forskningsbaseret viden om, hvad kunstig intelligens betyder for strategisk kommunikation, og med praktiske forslag til, hvordan teknologien kan bruges på bedst mulig vis.
V. lektor Louise Nyholm Kallestrup, Institut for Historie, SDU (samfinansiering med DFF)
Bevilling: 2, 5 millioner kr.
Idealet om den gudfrygtige stat voksede sig stærkere i løbet af 1600-tallet. En del af at være gudfrygtig magthaver bestod i udryddelse af alt syndigt og alle falske kristne. Hekse tilhørte sådanne falske kristne.
Projektet undersøger, i hvilket omfang forfølgelsen af hekse indgik i bestræbelserne på at skabe et gudfrygtigt dansk kongerige, 1559-1660. Kongeriget Danmark var i 1600-tallet mere udstrakt end i dag. Det bestod foruden Danmark med Grønland af Hertugdømmerne, Norge, Island og områderne i det nuværende Sverige. Der var strenge love mod hekseri for Danmark og Norge, men provinserne havde forskellig grad af selvbestemmelse og forskellige jurisdiktioner. Fælles var, at det var verdslige magthavere, som tog sig af hekseforfølgelserne.
Gennem fire delprojekter søger projektet at klarlægge, hvilke forpligtelser konge, rigsråd, lensmænd og sognepræster havde i sager om hekseri, og hvordan de tog del i hekseprocesserne.
V. professor Charlotte Kroløkke og professor Karen Hvidtfeldt, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
Bevilling: 5,9 millioner kr.
Danske børn kommer stadig tidligere i puberteten, og kønshormoner spiller en rolle både i forhold til årsag og mulige behandlinger af dette urovækkende fænomen. I den offentlige debat diskuteres fordele og ulemper ved p-piller, og hvorfor pillen til mænd aldrig er kommet på markedet. Grænser og muligheder for behandling af transkønnethed er i forandring, og danske sportsforeninger må forholde sig til kønshormoner, når de tager stilling til nye internationale retningslinjer for, hvordan køn skal defineres. Endocrine Economies er et kulturvidenskabeligt projekt, der følger og analyserer kønshormoner som agenter i forhold til aktuelle problemstillinger, hvor bekymringer, forhåbninger og forventninger brydes, samtidig med, at nye regler bliver formuleret.
Projektet har til formål at bidrage til interdisciplinære forståelser af, hvordan vores forestillinger om kønshormoner ser ud og i samspil med politisk regulering, marked og medier forandrer vores forståelser af køn, alder, sundhed og seksualitet.
V. lektor Davide Secchi og lektor Rasmus Gahrn-Andersen, Institut for Sprog og Kommunikation, SDU
Bevilling: 3,6 millioner kr.
DRONe undersøger forholdet mellem innovative teknologier og organisationers resiliens overfor forandring. Specifikt afdækker projektet de sociokognitive faktorer, der i relation til ny teknologi, gør det muligt for organisationer at imødegå gradvise og uforudsete ændringer i bl.a. arbejdsopgaver samt medarbejder- og omverdensrelationer.
Projektet indebærer et casestudie af, hvordan droner med termografiske kameraer har skabt grobund for en ny praksis indenfor vedligeholdelsen samt reparation af fjernvarmerør, der gradvist påvirker arbejdsgangene i Danmarks største forsyningsselskab, HOFOR.
V. lektor Tine Reeh, Det Teologisk Fakultet, Københavns Universitet
Bevilling: 5,7 millioner kr.
Er der sammenhæng mellem 1700-tallets religiøse fokus på ’det indre menneske’ og moderne menneskers opfattelser af mental sundhed? Havde datidens religiøse mode, pietismen, og de mange selvhjælpsbøger til at diagnosticere sjælen indflydelse på almindelige menneskers oplevelse af deres eget og andres psykiske helbred?
Nye digitale redskaber giver os adgang til et stort kildemateriale, hvor borgere i forbindelse med retssager selv får ordet. Her beretter de om, hvordan de oplever akutte kriser, sjælelige lidelser og psykisk sygdom. Det kan give os ny viden om en dynamik mellem teologi og medicin, som fik håndgribelig betydning for den retspsykiatriske udvikling og for individets retsstilling. Projektet kan dermed kaste nyt lys over religionens omstridte betydning for den vidt forgrenede mentalitetsforandring på individuelt, socialt og institutionelt niveau, som fandt sted i oplysningens århundrede.
V. professor Christian Bueger, Institut for Statskundskab, KU og professor Kimberley Peters, University of Oldenburg
Bevilling: 5,9 millioner kr.
Verdenshavene er fortsat et af klodens mindst udforskede rum. Formålet med forskningsgruppen er at undersøge, hvordan havene er forvaltet og beskyttet i dag. Der bliver trukket stadigt flere ressourcer ud af havene, samtidig med at havene muliggør global cirkulation af varer og data. En bred vifte af infrastrukturer er blevet bygget til havs for at udnytte havene og håndtere nye sårbarheder. Forskningsgruppen udvikler et innovativt perspektiv på havforvaltning og –beskyttelse ved at undersøge disse infrastrukturer gennem et historisk og antropologisk blik.
V. professor Rebecca Adler-Nissen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Bevilling: 5, 9 millioner kr.
’Digital suverænitet’ er overskriften på en europæisk vision om, at vi – som borgere og fællesskaber – kan generobre kontrollen med vores data. Som modsvar til USA’s tech-kapitalisme og kinesisk og russisk digital autoritarisme, søger EU nu en ’tredje vej’ ind i den digitale fremtid. Kernegruppen undersøger, hvordan de konkurrerende og modsætningsfyldte forestillinger om ’digital suverænitet’ oversættes til digital regulering i både Bruxelles og i de europæiske hovedstæder: er det geopolitisk protektionisme, en styrkelse af borgerrettigheder eller en fuldmagt til fortsat overvågningskapitalisme?
Gennem systematisk kortlægning af den ’digitale suverænitets’-fortælling samt feltobservationer og interviews fra forhandlingerne i EU’s maskinrum og i globale tech-virksomheders kontorer, ønsker gruppen at skabe en dybere forståelse af forholdet mellem europæisk integration og big tech og udforsker muligheder for demokrati i en digital international orden under forandring.
