HUMpraxis rykker ud til samfundsudfordringer: Fra vold og stoffer til bæredygtighed
VELUX FONDEN inviterer lige nu til projektidéer under det tværgående HUMpraxis-program. Der er frist for interessetilkendegivelse 23. februar 2022 kl. 13.00.
”I VELUX FONDEN vil vi fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. I HUMpraxis-programmet fokuserer vi på at få ny viden og nye konkrete løsninger i forhold til de udfordringer, vi står overfor inden for miljø og det sociale område. De seks projekter, der får årets bevillinger, viser på bedste vis, hvordan fagpersoner fra praksis kan berige de humanvidenskabelige forskeres viden med hands on indsigt i problemer og muligheder; tæt vekselvirkning gennem hele projektforløbet er afgørende for, at forskningen kan blive omsat effektivt til konkrete forandringer” siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige program.
De seks projekter skal stille skarpt på problematikker og levere løsninger inden for meget forskellige emner, der alle har høj relevans for både samfundet og den enkelte. To af projekterne har bæredygtighedsfokus og zoomer ind på bekæmpelse af madspild og etablering af grønne boligfællesskaber. To projekter sætter ind for at hjælpe henholdsvis voldsofre og pårørende til ulykkesramte. Og de sidste to projekter skal gøre os klogere på demensomsorg og unges brug af psykedeliske stoffer.
VELUX FONDEN modtog i alt 108 interessetilkendelser til HUMpraxis 2021-opslaget. De seks bevilgede projekter er udvalgt ud af de 12 projekter, der på baggrund af deres interessetilkendegivelser blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger og modtog projektmodningsmidler på op til 100.000 kr. Med midlerne har projekterne bl.a. kunnet frikøbe tid hos praksisdeltagerne til udviklingen af en fuld ansøgningen til fonden.
I projekterne skal humanvidenskabelige forskere fra henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet arbejde tæt sammen med professionelle praksisaktører fra blandt andet kommuner, hospitaler, foreninger og rådgivningstilbud.
Fællesskaber gør grøntLektor Quentin Gausset fra Københavns Universitet er forskningsleder på projektet ’SAMSKAB: Fra grå boligforeninger til grønne boligfællesskaber’, der skal bidrage til et bæredygtigt dansk samfund ved at gøre os klogere på miljøadfærd:
”Vores tidligere forskning viser, at medlemmerne af grønne nabofællesskaber har et markant lavere CO2-fodaftryk end det danske gennemsnit. Fællesskaberne faciliterer udvekslingen af viden og erfaring og forstærker beboernes motivation, engagement og gensidige opbakning af hinanden i forhold til at handle bæredygtigt”, siger han og understreger:
”Vi vil bidrage til den grønne omstilling ved at knække koden bag skabelsen af levedygtige fællesskaber. Sammen med praktikere vil vi udvikle redskaber til at facilitere etableringen og opskaleringen af nye grønne nabofællesskaber i forskellige boligområder og boligtyper. Gode grønne boligfællesskaber giver stordriftsfordele og muliggør diverse former for udveksling og deleøkonomi. Og mere bæredygtighed og det rigere sociale liv i nabofællesskabet bidrager desuden til betydelig større livstilfredshed.”
Fra grå boligforeninger til grønne boligfællesskaber
Bevillingsmodtager: Lektor Quentin Gausset, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Bevillingsbeløb: 6.413.993 kr.
Projektet tager udgangspunkt i nyere forskning, som har vist, at kollektive tiltag i eksisterende grønne fællesskaber fører til store ændringer i miljøadfærd og til signifikant lavere CO2-fodaftryk blandt medlemmerne. SAMSKAB bygger på disse resultater, og skal:
- Undersøge hvordan grønne nabofællesskaber kan etableres, enten fra start af, eller gennem en transformation af eksisterende boligforeninger
- Udvikle redskaber og manualer, som kan afhjælpe administrative og organisatoriske barrierer og dermed facilitere etableringen af grønne nabofællesskaber
- Evaluere de nye grønne nabofællesskabers miljømæssige og sociale impact
- Studere hvordan etableringen af grønne nabofællesskaber kan opskaleres på nationalt plan
SAMSKAB er et samarbejde mellem fire kernepartnere (Københavns Universitetet, Naboskab, Bærebo, Omstilling Nu), samt forskellige kommuner, boligorganisationer, og andre aktører, som har en interesse i at promovere den grønne omstilling i boligsektoren.
– Samspil mellem værdier, valg og vaner
Bevillingsmodtager: Lektor Karina Kim Egholm Elgaard, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 4.954.415 kr.
I Danmark er der bred enighed om, at madspild må bekæmpes og begrænses, jf. FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion. Alligevel opstår der ifølge Miljøstyrelsen 814.000 tons madspild årligt i Danmark. En stor del af spildet sker sent i værdikæden; hos forbrugerne og detailhandlen – og i samspillet mellem dem. Dette projekt vil derfor undersøge, hvilke barrierer og muligheder der findes for at undgå madspild i samspillet mellem forbrugere, detailhandel og madspildsorganisationer.
Projektet er et samarbejde mellem forskere fra det Humanistiske Fakultet, det Juridiske Fakultet og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet samt fire centrale aktører på madspildsområdet: Forbrugerrådet Tænk, FødevareBanken, Stop Spild Lokalt og Salling Group. Ved hjælp af tværfaglig forskning og tæt samarbejde mellem forskere og praksispartnere skal projektet bidrage til forståelsen af madspild som et komplekst samfundsmæssigt problem og udvikle nye tiltag til bekæmpelse af madspild.
En forskningsunderbygget praktisk-humanistisk indsats
Bevillingsmodtager: Lektor Thomas Brudholm, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
Bevillingsbeløb: 5.787.849 kr.
Eftertanker er en forskningsunderbygget praktisk-humanistisk indsats til fordel for mennesker udsat for alvorlig uret og overgreb i Danmark. At blive udsat for vold har mange følger; fysiske, psykiske, sociale og retlige, men også moralske.
I projektet vil forskere fra filosofi, antropologi, religionsvidenskab og psykologi sammen med et landsdækkende udvalg af danske praksisfællesskaber samarbejde om at udvikle og integrere forskningsbaserede etiske perspektiver i den hjælp, vi tilbyder ofre for vold i Danmark. Formålet er at kvalificere vores evne – på tværs af professioner og specialiseringer – til at forstå og samtale med mennesker, der er blevet ramt af overgreb, der har udfordret deres værdier eller rystet dem i deres moralske grundvold.
Projektet bliver gennemført i et samarbejde mellem Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Rehabiliteringsklinikken på Dansk Institut mod Tortur, Offerrådgivningen i Danmark og forskere fra Edinburgh University og Københavns Universitet.
Bevillingsmodtager: Psykolog, adjunkt Sophie Lykkegaard Ravn, UlykkesPatientForeningen
Bevillingsbeløb: 5.780.263 kr.
Når et menneske bliver udsat for alvorlig ulykke med varige følger, rammes de nære pårørende ofte også hårdt. Men der er sjældent fokus på de pårørendes tilpasningsproces og behov, og vi ved kun lidt om deres følelser og eksistentielleudfordringer, ligesom vi mangler tilbud målrettet pårørende.
Dette projekt skal undersøge disse mangler mhp. at skabe positive forandringer i hverdagslivet for pårørende til ulykkesramte. Projektet er tilrettelagt i et tæt samarbejde mellem forskning og praksis. Vi ønsker at skabe ny grundviden om centrale tilpasningstemaer hos denne gruppe af pårørende, og – i kombination med kortlægning af eksisterende viden –at anvende denne viden til at udvikle og afprøve målrettede og virksomme tilbud, som kan implementeres i praksis.
Projektets praksisaktører er UlykkesPatientForeningen og dennes specialhospital, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, mens forskningsaktørerne består af forskere med tilknyttet til Aarhus Universitet, Forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM og Syddansk Universitet. Projektet har stort fokus på pårørendeinddragelse, formidling, overførbarhed og implementering.
- Internettet, moderne rusmiddelbrug og kommunale indsatser målrettet unges brug af psykedeliske stoffer
Bevillingsmodtager: Lektor Margit Anne Petersen, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 4.694.514 kr.
Psykedeliske stoffer har fået stor opmærksomhed i de seneste år. Den nye medicinske begejstring for stoffernes behandlingspotentiale afspejles både i den stigende forekomst af internetfora som beskæftiger sig med psykedeliske stoffer, og i strømmen af medie- og populærvidenskabelige fortællinger om stoffernes positive indvirkning på personlig udvikling og psykisk velbefindende. Tilsammen omtales denne udvikling som ”den psykedeliske renæssance”, en betegnelse, der peger på nye forståelser af og måder at bruge psykedeliske stoffer på i dagens samfund.
Projektet anvender et socialt læringsperspektiv med fokus på de sociale, kulturelle og diskursive processer, der (særligt på internettet) former unges brug af stoffer. Dette skal afdække, hvordan disse processer påvirker danske unges brugs af psykedeliske stoffer, samt hvordan en forståelse af processerne kan indtænkes i en tilpasning af forebyggende, rådgivende og behandlende indsatser. Projektets formål er, at:
- Undersøge hvordan unges forståelser og brug af psykedeliske stoffer påvirkes af de digitale og diskursive tendenser, der gør sig gældende ved nutidigt psykedelisk stofbrug
- Udvikle og afprøve praktiske tiltag til digital forebyggelse samt behandling af (problematisk) psykedelisk stofbrug blandt unge
Projektet bliver udført i et tæt samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og ungecentret i Aarhus Kommune som varetager forebyggelse og behandling af rusmiddelbrug blandt unge.
- Hverdagskreativitet som grundvilkår og ressource i livet med demens
Bevillingsmodtager: Lektor Rasmus Dyring, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 4.622.481 kr.
Uanset om demens bliver fremstillet som en samfundsøkonomisk udfordring eller oplevet som et fortvivlende livsvilkår, bliver demens forstået ud fra et forfaldsnarrativ om tabet af kognitive evner og værdighed. Dette projekt udfordrer tabsnarrativet ved at udforske og fremme hverdagslivets kreative potentialer, som de udfolder sig mellem mennesker med demens, pårørende, personale og andre i den institutionelle og familiebaserede demensomsorg. Den gennemgående hypotese i projektet er, at det vil have en positiv virkning på alle involverede at fremme en hverdagskultur i demensomsorgen, der griber de muligheder, der spontant opstår.
Projektets formål er at udvikle handlingsanvisende koncepter til brug i den institutionelle og familiebaserede demensomsorg, der kan fremme inklusionen af mennesker med demens som aktive medskabere af deres livsverdner. Projektet vil udvikle og implementere ”Mulighedsvinduet” som et refleksionsværktøj i den personcentrerede omsorg.
Projektets teoretiske og praktiske arbejde bliver udført i tæt samarbejde mellem projektets partnere: Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet; Demensområdet, Horsens Kommune og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
