Humanioras effekt og værdi i samfundet skal beskrives
Lektor og forskningsleder David Budtz Pedersen har sammen med professor Frederik Stjernfelt - begge fra Aalborg Universitet (København), modtaget knap otte millioner kroner fra VELUX FONDEN til at forske i humanioras værdi og effekt i samfundet. Projektet løber frem til 2019 og blev skudt i gang ved et debatarrangement på Borup Højskole mandag den 12. september.
Billeder fra dagen - Borups Højskole
Hovedforskningsspørgsmålet lyder;
Hvordan og i hvilket omfang kan humanioras samfundsværdi undersøges?
Og lige netop David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt kender landskabet godt. De to forskere har i forvejen kortlagt humanvidenskabens 'DNA' over de seneste tre år for at afklare, hvordan humanistiske forskere samarbejder med forskere fra andre vidensområder. Et af resultaterne var bogen 'Kampen om disciplinerne'. Om arbejdet siger David Budtz Pedersen:
"Vi ved rigtig meget om, hvordan forskerne formidler, kommunikerer og samarbejder med andre forskere, men vi ved langt mindre om, hvordan de formidler, kommunikerer og samarbejder med aktører i samfundet."
I det nye forskningsprojekt: - Mapping the Public Value of Humanities - vil de to forskere og deres forskningsgruppe derfor undersøge humanisternes samspil med samfundet.
Metoderne vil bl.a. bestå af:
- En spørgeskemaundersøgelse blandt danske humanistiske forskere om deres eksterne samarbejdsrelationer
- En undersøgelse af den akademiske sammensætning af danske statslige og offentlige komiteer, kommissioner, ekspertgrupper, etc.
- En undersøgelse af humanistisk forsknings effekter på danske museer – samarbejde mellem humanistiske forskere og museer (VELUX FONDENs museumssatsning) og dettes effekter for museumsgæster
- En undersøgelse baseret på kvalitative interviews med beslutningstagere, medier og virksomheder angående barriere og styrker i anvendelsen af humanistisk forskning.
Midlerne til forskningprojektet er udløst via en særlig jubilæumsbevilling fra VELUX FONDEN, da firmagruppen bag fonden fejrer 75 år i 2016.
Forskningens impact på samfundsdagsordenen
I takt med at investeringerne i forskning og innovation øges, bliver det et krav at sikre, at forskningen udvikler sig på en måde, der er i overensstemmelse med samfundets behov og udfordringer. Der er stor fokus på at sikre forskningens relevans og samfundsmæssige impact. Ligesom der blandt beslutningstagere og forskningsfinansierende institutioner er behov for at kunne spore og dokumentere forskningens gennemslagskraft i samfundet.
’Impact’ er et nøgleord
I takt med at investeringerne i forskning og innovation øges, er der fokus på at sikre forskningens relevans og samfundsmæssige impact. Ligesom der blandt beslutningstagere og forskningsfinansierende institutioner er behov for at kunne spore og dokumentere forskningens gennemslagskraft i samfundet.
- Alle taler om 'impact' - også internationalt. Men der er langt fra konsensus om, hvordan impact skal måles. Forskerne inden for naturvidenskab har været dygtige til at indsamle data, så de kan dokumentere deres forsknings effekt og værdi for samfundet. Vi har slet ikke samme tradition inden for humaniora. Også selv om humanistiske forskere optræder hyppigt i samfundsdebatten som eksperter om alt fra satiretegninger, kriser, adfærd, flygtninge og sundhed. Så humanistisk forskning har stor udbredelse og indflydelse på den løbende samfundsdebat. Vi kan bare ikke dokumentere det, sagde David Budtz Pedersen.
