829 mio. kr. til almennyttige formål

Organisatorisk

2015 blev atter et år, hvor VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN havde mulighed for at understøtte en række interessante aktiviteter landet rundt.

Med 829 mio. kr. fordelt på 545 bevillinger har både videnskabelige, sociale, miljømæssige og kulturelle formål fået opmærksomhed.

Årsskrift 2015

I vores årsskrift går vi i dybden med udvalgte aktiviteter og uddelinger, som vi har engageret os i gennem det forgangne år.

Læs for eksempel om åbningen af Villum Research Station i Nordøstgrønland. Eller prøv at følge årslegatmodtager Mikkel Thorups krøllede hjerne, når han guider rundt i sit univers af algoritmer.

Vi bringer også en baggrundshistorie om VELUX FONDENs museumssatsning, hvor forskning og formidling er i højsædet. De første fem grupper af museums- og universitetssamarbejder har tilsammen modtaget 20,8 mio. kr.

Også Børnerådet har med støtte fra VELUX FONDEN kunnet skrue op for sine aktiviteter, herunder projektet ’Børn som eksperter’, hvor børneinddragelse er den røde tråd.

VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs årsskrift 2015

Nyheder