Villum Synergy: 15 forskningsprojekter har data som drivkraft

Krydsfeltet mellem fagområder kan være fundament for vigtig ny viden. 30 forskere får bevillinger på i alt 57 mio. kr. af VILLUM FONDEN til 15 tværfaglige datadrevne forskningsprojekter. 

Fokus

Villum Synergy er Danmarks største program for datadrevet tværfaglig forskning.

Programmet så dagens lys for tre år siden og har siden støttet 35 forskningsprojekter med i alt i 154 mio. kr.

Med Villum Synergy-programmet ønsker VILLUM FONDEN at styrke tværfaglig datadrevet forskning. Programmet er målrettet forskere fra datalogi, statistik eller anvendt matematik i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre områder – fra teknisk videnskab og naturvidenskab til humaniora og samfundsvidenskab.

Læs mere om programmet.

”Villum Synergy er synonymt med banebrydende tværfaglig datadrevet forskning. Forskningsprojekterne tager afsæt i datascience og bliver skabt af forskere fra datalogi, statistik eller anvendt matematik i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre fag – fra kemi til psykologi. De 15 projekter, der får årets bevillinger, har alle data som driver men er emnemæssigt meget forskellige. Flere af dem taler på forskellig vis ind i vores fokus på klima og bæredygtighed,” siger VILLUM FONDENs forskningsdirektør Thomas Bjørnholm.

VILLUM FONDEN modtog i alt 36 ansøgninger til programmet; heraf tre ansøgninger til store projekter i etablerede samarbejder og 33 ansøgninger til initieringsprojekter til opstart af nye samarbejder. Den samlede bevillingssum er 57 mio. kr. fordelt på ét stort forskningsprojekt og 14 pilotprojekter.

Frugtbar data

Et af årets Synergy-projekter skal gøre datastrømmene mellem brugere og tredjeparter mere utvetydige og gennemsigtige. Et andet projekt skal undersøge jordens grundstof-genetiske historie og bestemme hastigheden af klimaforandringer millioner år tilbage i tiden – og på den måde måske blive i stand til at vurdere undergrundens potentiale til at lagre CO2 i fremtiden.

I et tredje projekt - pilotprojektet artiMATE - skal computervidenskaben ’befrugte’ miljøet, når forskerne skal undersøge, om der kan skabes et grønnere landbrug ved at sørge for den rigtige sammensætning af mikrobielt liv i jorden. Projektet ledes af lektor Line Clemmensen fra DTU Compute og seniorforsker Michael Krogh Jensen fra DTU Biosustain. Ved hjælp af computermodeller baseret på kunstig intelligens skal forskerne beskrive forbindelsen mellem satellitbilleder af jordens overflade og DNA fra de underliggende jordlag for tusindvis af steder på jorden: 

Facts

I år modtog VILLUM FONDEN 36 ansøgninger, hvoraf 15 blev bevilliget, dvs. at succesraten er 42%, hvilket er en del højere end uddelingsområdets gennemsnitlige succesrate på ca. 15%. Antallet af kvindelige ansøgere er steget fra ca. 12% i 2020 til ca. 18% i 2022. I 2020 var der tre kvindelige bevillingsmodtagere, i år er antallet 13

Se de projekter, der fik Synergy 2021-bevillinger og Synergi 2020-bevillinger.

”Bevillingen gør det muligt at søsætte et ambitiøst og interdisciplinært samarbejde. Billeder og DNA-sekvenser vil indeholde information om afgrøder og det mikrobielle liv fra de pågældende lokationer. Ved hjælp af store datasæt til beskrivelse af mikrobers vækst skal vi prøve at identificere nogle af de vækstfremmende stoffer, som svampe og bakterier udveksler, og som computermodellerne forudsiger kan have relevans for afgrøders vækst. Vi håber at kunne udvikle helt nye computermodeller til brug for globale forudsigelser af afgrøders vækst i forhold til dét mikrobielle liv, der leves under jordoverfladen, siger Line Clemmensen, og Michael Krogh Jensen supplerer:

”Via en ny bioteknologisk metode vil vi eksperimentelt undersøge enkelte af de sammenhænge, computermodellerne finder mellem dét, vi ser på satellitbillederne, og dét liv der er i jorden. På den måde vil vi forsøge at finde de signalstoffer, som jordens svampe og bakterier udveksler for opretholdelse af mikrobielt liv. Vi forventer, at både computermodeller og signalstoffer vil kunne bruges til at forudsige afgrøders vækst og opretholdelse af et rigt mikrobielt liv til gavn for et grønnere landbrug.”

De 15 projekter

På baggrund af indstilling fra programmets faglige komité uddeler VILLUM FONDEN uddeler i alt 57 mio. kr. i bevillinger til ét stort forskningsprojekt og 14 pilotprojekter:

Stor bevilling til veletableret samarbejde:

Professor Katja Hose, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet &
Professor Mads Albertsen, Insitut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet: Illuminating microbial dark matter through data science (DarkScience), 15,5 mio. kr. 

Initieringsprojekter til opstart af nye samarbejder:

Lektor Jan Dimon Bendtsen, Institut for elektroniske systemer, Aalborg Universitet &
Lektor Mads Koustrup Jørgensen, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet: 3ω sensing in dynamic contexts, 3 mio. kr. 

Professor Daniel Enrique Lucani Rötter, Institut for Elektro- og computerteknologi, Aarhus Universitet &
Lektor Klaus Koren, Institut for Biologi, Aarhus Universitet: WaterKnowledge - Knowledge-driven Digitalisation of Water Environments, 3 mio. kr. 

Professor Niels Chr. Nielsen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet &
Lektor Claudia Strauch, Institut for Matematik, Aarhus Universitet: Stochastic optimal control: Designing dynamic nuclear polarization in large open quantum systems, 3 mio. kr. 

Lektor Ute Hahn, Institut for Matematik, Aarhus Universitet &
Lektor Jens Vinge Nygaard, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet: Quantifying Cellular Reaction to Geometric Properties of Extracellular Environment, 3 mio. kr. 

Lektor Panagiotis Karras, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet &
Lektor Ramin Aghababaei, Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet: Enabling efficient use and recycling of cutting tools using multifidelity optimization (CutMore), 3 mio. kr.

Professor Mikael Sejr, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet &
Professor Ira Assent, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet: Connecting the dots; Improving value of an Arctic Observation System through machine learning, 2,9 mio. kr. 

Professor Anders Dahl, Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet &
Professor Henrik Birkedal, Institut for Kemi, Aarhus Universitet: Anisotropic Materials in 3D by Geometrically Informed Learning, 3 mio. kr. 

Professor Rasmus Bjørk, Department of Energy Conversion and Storage, Danmarks Tekniske Universitet &
Lektor Jes Frellsen, Institut for Matematik og Computersicence, Danmarks Tekniske Universitet: Physics-aware machine learning, 3 mio. kr. 

Lektor Line Clemmensen, Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet &
Senior researcher Michael Krogh Jensen, Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, Danmarks Tekniske Universitet: artiMATE -  artificial neural networks of satellite imagery, fungal metagenomes and high-throughput interaction studies, 2,9 mio. kr. 

Lektor Yiqiu Dong, Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet &
Lektor Mirko Salewski, DTU Fysik, Danmarks Tekniske Universitet: Tomography of Alpha Particles in Fusion Plasma (TAPP), 2,9 mio. kr. 

Lektor Verdrana Andersen Dahl, Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet &
Professor Jens Wenzel Andreasen, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet: Real-time Acquisition and Neural Representatuion of Structural Properties - Renner, 3 mio. kr. 

Professor Kasper Hornbæk, Datalogisk Institut, Københavns Universitet &
Professor Søren Kyllingsbæk, Institut for Psykologi, Københavns Universitet: Augmenting vision by combining augmented reality with models of visual attention, 3 mio. kr. 

Professor Klaus Mosegaard, Niels Bohr Institute, Københavns Universitet &
Lektor Tais Wittchen Dahl, Globe Institute, Københavns Universitet: Constraining rates in Earth’s sedimentary archives from their genetic history, 3 mio. kr. 

Professor Fabrizio Montesi, Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet &
Professor Claes de Vreese, Digital Democracy Center, Syddansk Universitet: X-IDF: Explainable Internet Data Flows, 3 mio. kr. 

 

Kontakt: 
Anna Høxbro Bak
Kommunikationsrådgiver, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Phone: 
+45 22 64 03 55
Michel M.H. Kristensen
Fondsrådgiver, programchef, VILLUM FONDEN
Phone: 
+ 45 29 41 78 89