Forskergrupper får støtte til at udforske tidens store spørgsmål om mennesker og samfund
Hvad betyder det, når forældede teknologier i velfærdssektoren møder stigende krav til, at arbejdstagere skal bevare deres tekniske færdigheder langt op i karrieren? Og hvornår gavner eller skader negative nyheder vores syn på verden og vores trivsel?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra landets universiteter nu får mulighed for at undersøge, efter at VELUX FONDEN har givet støtte til syv grundforskningsprojekter med sammenlagt 42 millioner kroner.
"Vi er stolte af at kunne støtte projekter, der viser, hvordan humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning kan skabe ny indsigt i de mekanismer, der former vores liv og samfund – både i mødet mellem mennesker og teknologi og i vores forståelse af historie og kulturarv. Den viden er vigtig, hvis vi vil forstå, hvem vi er, og hvis vi vil fremme vores samfund og demokrati med blik for de menneskelige og langsigtede aspekter," siger vicedirektør Henrik Tronier.
Projekterne dækker en bred vifte af aktuelle forskningsområder inden for samfundsrelevante temaer.
De syv projekter er bevilget som del af VELUX FONDENs uddelingsområde ’Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur’.
"Grundforskning er en forudsætning for, at vi som samfund kan udvikle os på et oplyst og bæredygtigt grundlag. Med kernegruppeprogrammet ønsker vi at give forskerne frihed til at udforske egne idéer og skabe ny viden, der på sigt styrker vores demokrati og udvider vores forståelser af verden og hinanden," siger Henrik Tronier.
Kort om de syv grundforskningsprojekter
Projekterne har hver modtaget en bevilling på ca. 6 mio. kr.
Kim Andersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet
Negative nyheder informerer borgerne om vigtige samfundsforhold, men de kan også skævvride deres verdensbillede, skade deres mentale trivsel og føre til, at de undgår nyheder. Projektet undersøger derfor, hvornår negative nyheder gavner eller skader. På baggrund af resultaterne vil projektet giver anbefalinger til, hvordan borgerne kan navigere i strømmen af negative nyheder og få en sund nyhedsdiæt, der informerer uden at skade mental trivsel unødigt.
Aglae Pizzone, professor ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet
Projektet har til formål at ændre radikalt på forståelsen af begrebet ‘metode’ i europæisk intellektuel historie. Ved at udnytte maskinlæring og sprogteknologi vil METHOD udforske, hvordan forskellige traditioner har påvirket udformningen af tidligmoderne vestlige tankegange, med fokus på migration, interreligiøse udvekslinger og kvinders rolle. Projektet vil udvikle digitale værktøjer til at analysere og visualisere tidligmoderne tekster for at gøre komplekse kilder tilgængelige og vil samtidig forbedre undervisningsmetoder og udfordre fastlåste opfattelser af kulturelle traditioner, hvilket fremmer en mere inkluderende forståelse af Europas fortid.
Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
I de seneste år har vi set en alarmerende vækst i persondyrkelse af lederen i forskellige diktaturer verden over. Men vi ved fortsat kun lidt om, hvordan personlighedskulter dannes og udvikles samt deres konsekvenser for autokratiets udvikling og udenrigspolitik. Projektet tilbyder med nye metodiske værktøjer den første systematiske undersøgelse af personlighedskulters rolle i moderne diktaturer. Vi studerer dynamikken og de negative konsekvenser på mikroniveau i Vladimir Putins Rusland og Xi Jinpings Kina samt komparativt på makroniveau på tværs af alle diktaturer efter Den Kolde Krig. Projektet sigter således mod at skabe mere viden om et centralt, men ofte overfladisk behandlet aspekt af de diktaturer, som i stigende grad truer den liberale verdensorden og demokratiets position internationalt.
Oscar Garcia Agustin, professor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet
Projektet vil udvikle en begrebsramme for solidaritet og undersøge, hvordan solidaritet med migranter opstår og udfolder sig i byområder. Projektet ser nærmere på, hvilke konkrete resultater, praksisser og politiske tiltag der udspringer af disse relationer. Det analyserer, hvordan lokale aktører – både i civilsamfundet og kommunerne – danner netværk og samarbejder på tværs af geografiske og politiske niveauer. Projektet søger at besvare spørgsmålet: Hvordan kan solidaritet mellem byer, civilsamfund og migranter bidrage til at udvikle praksisser og politikker, der adskiller sig fra dem, der typisk udformes på nationalt plan?
Marisa Cohn, lektor ved Business IT på IT-Universitetet i København
Den stigende skrøbelighed af velfærdssektorens forældede teknologier og det stigende pres på aldrende arbejdstagere for at bevare tekniske færdigheder udgør to højaktuelle samfundsproblemer. Projektet vil intervenere ved at udforske forældelse som et dynamisk indbyrdes forhold mellem aldrende systemer og mennesker. Ved at kombinere kvalitative interviews, arkivering af mundtlig historie, designinterventioner og workshops vil forskerne opsamle væsentlig generationel viden inden for it og datalogi og revurdere, hvordan forældelse udføres, praktiseres og opleves.
Sofie Pedersen, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet
Autenticitet er en ny form for kapital i psykiatrien, hvor psykiatribrugere i stigende grad opfordres til at engagere sig – ikke alene i deres recoveryproces, men også i organisatorisk udvikling og i vidensproduktion. Projektet tager afsæt i etnografisk feltarbejde og er empirisk forankret i og på tværs af recoveryarbejde i socialpsykiatrien, organisatorisk deltagelse i psykiatrien samt deltagelse i forskning. Projektet udvikler et teoretisk begreb om autentisk kapital samt udforsker transformationerne, som brugerinddragelse i psykiatrien er medskaber af.
Anders Holm, lektor ved Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
En ny vurdering af Grundtvig kan være på vej. I det trykte forfatterskab angav Grundtvig sjældent sin anvendelse af fortidens kilder. Derfor har man ofte haft svært ved præcist at afgøre, hvad der inspirerede ham. Det vil forskergruppen i dette projekt ændre på bl.a. ved brug af en helt ny forskningsinfrastruktur, som transskriberer mere end 80.000 håndskrevne sider fra Grundtvigs Arkiv. Gennem analyserne skal forskerne ved hjælp af genreteori og begrebshistorie undersøge, hvordan Grundtvigs kildearbejde formede hans ideer, og foretage en revurdering af hans placering i international åndshistorie.
Kernegruppeprogrammet
Fondens kernegruppeprogram har til formål at støtte humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning på højt fagligt niveau.
Programmet skal samtidig styrke de forskningsinstitutioner, projekterne er del af. Det skal fremme det akademiske vækstlag og give forskere mulighed for at opbygge egne forskergrupper, udvikle nye idéer og skabe varige samarbejder på tværs af fag og forskningsmiljøer.
Kernegruppeprogrammet har eksisteret siden 2008, hvor det sammenlagt har støttet 128 projekter.
