Villum Kann Rasmussens Årslegat

Teknisk og naturvidenskabelig forskning
En individuel forskningspris, der anerkender en særlig værdifuld indsats inden for teknik og naturvidenskab

Villum Kann Rasmussen, Villum Fondens stifter, ønskede med årslegatet at støtte den tekniske og videnskabelige forskning og at give bedre muligheder for kreativt videnskabeligt arbejde til gavn og inspiration for dansk forskning. 

Villum Kann Rasmussen demonstrerede i sit eget virke stor kreativitet og igangsætterlyst, bl.a. i konstruktionen af VELUX ovenlysvinduet og ved at udtage mere end 55 patenter frembragt gennem opfindsomhed og eksperimentel forskning.

Legatet er på 5 mio. kr. og kan ikke søges. Årslegatet har siden 1987 været uddelt hvert år på Villum Kann Rasmussens (1909-93) fødselsdag den 23. januar. 

Villum Fondens bestyrelse udpeger modtageren af årslegatet. Dette sker efter indstilling fra en sagkyndig komité på basis af uafhængige sagkyndigudtalelser fra internationale eksperter.

Åbne og kommende opslag

Ingen åbne opslag
Årslegatet kan ikke søges, men uddeles af Villum Fondens bestyrelse på baggrund af en indstilling fra en sagkyndig komité