Nyheder

Hardcore metalforsker modtager årslegat

Professor Dorte Juul Jensens forskning i metallers indre strukturer og egenskaber har ført til banebrydende resultater. Den 4. maj 2022 bliver hun fejret som årets modtager af VILLUM FONDENs årslegat på fem mio. kr. 
Dato
Insert related sub-area here
News category
Priser
Dorte Juul Jensen 
  • Danmarks første kvindelige dr.techn. (doktorgraden i teknik), DTU, 1997
  • 2013-: Professor i Materials Science and Advanced Characterization, DTU
  • Udvalgte bevillinger: ERC Advanced Grant i 2018 og ERC PoC-bevilling i 2022
  • Forfatter til over 450 videnskabelige artikler
  • Født i 1957. Gift med Jens Christian Juul Jensen og mor til to

Dorte Juul Jensen fra DTU Construct modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning for sin banebrydende materialeforskning og utrættelige indsats for at styrke dansk forskning. Sammen med årslegatet på fem mio. kr. har Dorte Juul Jensenet fået et stykke metal, der ikke kræver forskning for at blive forstået: En årslegatmedalje der med hendes navn graveret vidner om modtagelsen af en af Danmarks største individuelle forskerpriser.

”Prisen er en unik anerkendelse af mit arbejde og betyder, at jeg kan udbygge min forskning til at forstå de komplicerede strukturer, der sker i 3D-printede metaller, når de udsættes for mekaniske eller termiske belastninger. Først når vi forstår, hvad der virkelig foregår inde i metallerne, kan vi udvikle og forbedre dem til gavn for samfundet,” siger Dorte Juul Jensen.

Teknikudvikling på topniveau

I sin 41 år lange karriere har Dorte Juul Jensen udviklet nye eksperimentelle teknikker til at studere metaller i både to, tre og fire dimensioner. Det har gjort hende i stand til at karakterisere, hvordan metallerne ser ud indeni, og forstå hvordan noget af den måde, de opfører sig på. Hendes forskning bliver blandt andet brugt til at fremstille nye, stærkere og mere formbare materialer, der kan spare ressourcer og energi. 

”Dorte Juul Jensen er en fremragende repræsentant for videnskab på højeste niveau og for samspillet mellem grundforskning og praktisk anvendelse. I VILLUM FONDEN er vi stolte over at kunne give hende Villum Kann Rasmussens Årslegat,” siger Jens Kann-Rasmussen, formand for VILLUM FONDEN. ”Hendes arbejde har ført til ny indsigt om metallers nanostruktur, men det har også haft meget direkte indflydelse på industrien, hvad enten man vil forstå, hvorfor der opstår revner i jernbanespor, eller man vil vide, hvordan man former aluminiumskomponenter med en optimal mikrostruktur."

Læs portrætartikel

Se den dybdegående portrætartikel af årslegatmodtager Dorte Juul Jensens og læs om hendes forskningsgennembrud og hendes drøm om teknologiudvikling inden for metalforskning:

alt

Hun forsker i metallers indre liv

- portræt af professor Dorte Juul Jensen

Professor Dorte Juul Jensen får overrakt årslegatmedaljen af professor og medlem af komitéen for årslegatet Anja Boisen og bestyrelsesformand Jens Kann-Rasmussen, VILLUM FONDEN. Download pressefotos af årslegatmodtager Dorte Juul Jensen. Fotokredit: VILLUM FONDEN.