Hvidbog og forskning sætter fokus på rehabilitering

Med en ny hvidbog vil VELUX FONDEN undersøge fremtiden for arbejdet med rehabilitering og afdække hvad rehabilitering betyder og indebærer på tværs af sektorer og faggrupper. Og så kigger to forskningsprojekter nærmere på rehabilitering af hjernens såkaldte eksekutive funktion og lugtesansen.

VELUX FONDEN har siden 2005 støttet forskningsprojekter om rehabilitering med fokus på emner med særlig relevans for ældre mennesker.

Med en bevilling fra VELUX FONDEN skal forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i samarbejde med Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) stå for udarbejdelsen af en ny hvidbog om rehabilitering.

Om bevillingen siger programchef hos VELUX FONDEN, Lise Bonnevie:

’Der er sket meget på rehabiliteringsområdet siden den seneste hvidbog udkom i 2004. En stor del af rehabiliteringsindsatsen er flyttet fra hospitalerne til kommunerne, og der er kommet et stigende fokus på brugerinvolvering, fælles beslutningstagen og behovsvurdering. Derfor er der behov for at udvikle de centrale begreber på området, få skabt klarhed over hvad rehabilitering er i dag og forholdet til relaterede emner (habilitering, forebyggelse og palliation), samt komme med forslag til hvad det bør være.’

Hvidbogen lanceres i forbindelse med Verdenskongressen for Rehabilitering, RIWC, i Århus, september 2021.

I år er der også givet bevillinger til to forskningsprojekter, der tager fat på to vidt forskellige rehabiliteringsudfordringer. Louisa Christensen (Bispebjerg Hospital) og Alexander Fjældstad (Holstebro Sygehus) modtager de to bevillinger og undersøger med hver deres projekt rehabilitering af henholdsvis hjernens såkaldte eksekutive funktion og lugtesansen.

I Alexander Fjældstads projekt skal madlavning sammen med genoptræning af lugtesansen give patienter med mindsket lugtesans lysten til mad tilbage:

’Vores sanser er helt centrale for vores opfattelse af verden og vores evne til at navigere i den. For mange betyder en manglende lugtesans, at de mister lysten til at spise, hvilket påvirker ernæringstilstand og helbred. En mindre gruppe patienter kan genoptræne deres lugtesans, men det er svært at fastholde patienterne i træningen. I dette projekt kombinerer vi træningen med madlavning, der har fokus på madens konsistens og andre faktorer, der kan højne spiseoplevelsen, når lugtesansen mangler’, siger Alexander Fjældstad.

Også i Louisa Christensens COMPEX-projekt indgår patienterne som deltagere, der har udtrykt stor interesse for projektet:

’Ud fra fokusgruppeinterview med patienterne har vi planlagt et randomiseret studie af forskellig hjernetræning, der inkluderer personer, der har haft et stroke, lider af Parkinson eller har overlevet hjertestop. En ide der er opstået på baggrund af et stort behov fra patienterne om, at vi som forskere fandt teknikker til at træne hjernen til bedre hukommelse og livskvalitet’, siger Louisa Christensen.

Om projekterne siger programchef Lise Bonnevie:

’Vi er rigtig glade for at støtte Alexander og Louisas projekter, der med brugerinddragelse og originale metoder undersøger nye facetter af komplekse problematikker indenfor rehabilitering. Problematikker der har stor betydning for livskvaliteten hos ældre mennesker, der på grund af sygdom har oplevet mindsket lugtesans eller evnen til at planlægge og prioritere deres hverdag.’