75 års jubilæum udløser særlig bevilling fra VELUX FONDEN til humanvidenskaben

David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt fra Institut for Kommunikation på AAU har modtaget VELUX FONDENS jubilæumsbevilling på 7,8 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt ’Mapping the Public Value of Humanities’, der bl.a. stiller følgende spørgsmål:

Hvilken samfundsmæssig værdi skaber den danske humanvidenskabelige forskningsviden, og hvordan kan værdien bedst dokumenteres?

Jubilæumsbevillingen blev overrakt af Hans Kann Rasmusen, bestyrelsesformand for VELUX FONDEN på Borups Højskole mandag den 12. september, hvor der var indlæg og debat med en række aftagere og forskere inden for det humanvidenskabelige område. 

• Agnete Gersing, departementschef i Forskningsministeriet
• Göran Blomqvist, direktør for Riksbankens Jubileumsfond
• Johnny Laursen, dekan på Aarhus Universitet
• Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst
• Ulrik Haagerup, direktør DR Nyheder
  – moderator Adam Holm
   

Baggrund om forskningsprojektet

Både danske og udenlandske universiteter bliver i stigende grad mødt med krav om, at deres forskning skal bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer som klima, sundhed, vækst og beskæftigelse. Det gælder også for den humanistiske forskning. Udfordringen er imidlertid, at værdien og effekten af forskning og uddannelse primært måles i forhold til kommercialisering og overførsel af teknologi mellem universiteter og erhvervsliv. Hermed overses ofte den bredere samfundsmæssige værdi, humanistisk forskning bidrager med. Et nyt forskningsprojekt ”Mapping the Public Value of Humanities”, som netop har modtaget en jubilæumsbevilling fra VELUX FONDEN på 7,8 mio. kr. i anledning af VKR-firmagruppens 75-års jubilæum, vil derfor undersøge, hvordan humanistisk forskning bidrager til samfundet, og hvordan effekten af humanistisk forskning kan dokumenteres.

- Impact opstår mange steder i forskningsprocessen: fra den enkelte forskers indvirkning på de samarbejdspartnere, han eller hun har, over en diskursiv indvirkning i forhold til at sætte nye dagsordener i samfundet. Forskningen har effekt, når den optages i samfundet fx gennem konferencer, rådgivning, seminarer, formelle eller uformelle samarbejdsrelationer eller ved, at forskningen finder anvendelse fx gennem inspiration, videreformidling, praksisudvikling og nye forretningsmodeller. Den humanistiske forskning har mange dynamiske og ofte usynlige konsekvenser, som vi ønsker at beskrive. Det kan være i forbindelse med at skabe adfærdsændringer, at bidrage med kildemateriale i medierne, at skabe fornyet forståelse for emner og konflikter eller yde rådgivning i forbindelse med politiske beslutninger, forklarer lektor David Budtz Pedersen, der sammen med professor Frederik Stjernfelt leder Humanomics Research Centre ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet København og samtidig står i spidsen for det aktuelle forskningsprojekt.

Humanvidenskabernes fulde værdi

Inspirationen til ”Mapping the Public Value of Humanities” kommer bl.a. fra en række internationale institutioner, der i stigende grad evaluerer forskningens effekter på baggrund af parametre som bl.a. samarbejde med civilsamfund, kulturliv, virksomheder, læreanstalter, uddannelsesinstitutioner, politiske og administrative institutioner samt forskernes bidrag til den offentlige debat. At den tendens nu også breder sig til Danmark, undrer ikke  undrer ikke bestyrelsesformand hos VELUX FONDEN Hans Kann Rasmussen.

- Der er en fare for, at det som ikke kan måles og vejes eller opgøres i kroner og øre, heller ikke bliver tillagt nogen værdi. Vi er jo ikke i tvivl om, at humanvidenskaberne har en afgørende værdi for samfundet, men det bliver mere og mere væsentligt at kunne konkretisere og eksemplificere disse værdier og gøre dem mere målbare. Derfor håber vi, at vores jubilæumsprojekt kan være et solidt bidrag til dette arbejde og på den måde give et værdifuldt tilskud til samfundets debatter og beslutninger, siger han.

Ny viden om humaniora

På sigt er det desuden målet, at det aktuelle forskningsprojekt kan medvirke til at kvalificere debatten om forskningsinvesteringer og -prioriteringer i Danmark.

- Et bedre samlet billede af værdien af den humanistiske forskning samt en stærkere historisk og aktuel forståelse af videnspredningen fra de humanistiske discipliner til samfundet vil bringe en ny forståelse for humanioras rolle frem, som kan være med til at modvirke den tilbagevendende tendens til at undervurdere humaniora. Vores forskning skal være med til at kvalificere debatten om humanioras rolle i samfundet gennem studier af den humanistiske videnskabshistorie, videnskabsteori, den aktuelle forsknings- og uddannelsespolitiske dagsorden samt gennem studier af konkrete forskningsprodukter, understreger professor Frederik Stjernfelt.