Årsskrift 2023 - gode historier, der gør en forskel

Boss Ladies, der sprænger fastlåste kønsstatistikker i byggebranchen, peer-støtte til psykisk sårbare, og forskning, der sætter grønne teknologier under lup. I fondenes årsskrift kan du møde nogle af de mange ildsjæle, der med bevilling fra fondene håndterer nogle af vores tids største udfordringer.

Et presset klima, kunstig intelligens, usikre finansielle markeder og en stadigt mere urolig verden. Året 2023 har sat spørgsmålstegn ved alt fra demokratiet til fakta og kaldt på store indsatser inden for uddannelse, forskning og det sociale område. Men bevillinger fra Villum Fonden og VELUX FONDEN får ildsjæle mulighed for at skabe samarbejder på tværs af forskning og praksis, klæde børn og unge på til en digital verden og udforske diversitetsudfordringer i dansk STEM-forskning.

I år kan du bl.a. læse om:

  • VELUX FONDENs strategi 2030 adresserer en lang række væsentlige samfundsudfordringer og muligheder med indflydelse på demokratiet og bæredygtigheden i det danske samfund.
  • Projektet Boss Ladies skaffer flere kvinder til håndværksfagene gennem brobygning i grundskolen, policy-indsatser og et voksende netværk af Boss Ladies.
  • Tekniske og naturvidenskabelige forskere undersøger vilde løsninger på vilde problemer. 
  • Fondenes formueforvaltning navigerer fondenes investeringer gennem en ny og usikker virkelighed præget af stigende renter og inflation.
     

Læs årsskriftet her.

Fondenes stifter 
VKR Gruppens grundlægger og opfinder af VELUX ovenlysvinduet, Villum Kann Rasmussen, ønskede at give noget tilbage til det samfund, som havde givet ham så meget. Derfor opstod tanken om at etablere de to almennyttige fonde Villum Fonden og VELUX FONDEN, der nu siden 1971 og 1981 har opfyldt hans ønske ved at uddele midler til gavn for mennesker og samfund.

Hvor kommer pengene fra? 
Over 19.800 medarbejdere i 40 lande arbejder i VKR Gruppens mange selskaber. De yder hver dag en stor indsats, og takket være dem kan fondene hvert år støtte en lang række almennyttige formål. En del af virksomhedernes overskud indgår i fondenes formue, der hvert år bliver forvaltet og investeret, så det fortsat er muligt at uddele midler til almennyttige formål.

Nyheder

Kontakt

Se alle