Under Metodeudvikling 60+ kan foreninger og organisationer søge til metodeudviklingsprojekter, der skaber muligheder for at fremme frivillige over 60 års handlekraft og muligheder. Derigennem styrkes handlekraften hos de frivillige til gavn for den enkelte og deres lokale samfund.
Der kan søges til projekter, der i en afgrænset periode (op til 3 år) udvikler og afprøver aktiviteter eller organiseringsformer, som efter projektet i overvejende grad kan fortsættes af de frivillige 60+.
Aktiviteterne skal konkret fremme handlekraften hos frivillige 60+ og bidrage til meningsfyldte voksenliv.
Der prioriteres formål med en vis samfundsnytte eksempelvis opbygning og udvikling af bæredygtige fællesskaber og hverdagsliv, begrænsning af ulighed, sundhedsfremme, naturoplevelser, naturpleje/naturbeskyttelse eller en kunstnerisk eller kulturel betydning for lokalsamfundet eller det danske samfund som helhed.
Civilsamfundets foreninger og organisationer.
Kommuner og regioner kan ansøge, hvis projektet rummer et tæt samarbejde med civilsamfundets organisationer.
Kun danske organisationer med mindst ét årsregnskab kan søge.
Den 11. marts afholdt vi online informationsmøde om mulighederne for at søge og de konkrete trin i processen. Præsentationen rummer også svar på de mest hyppige spørgsmål.
Har I spørgsmål i forbindelse med jeres ansøgning, er I velkomne til at kontakte os.
VELUX FONDEN har gennem mange år støttet metodeudvikling såvel inden for det sociale område som inden for voksenlivets overgange og forandringer. I er velkomne til at se, hvad vi tidligere har støttet og lade jer inspirere.