Antropogene kemikalier i sedimenter ved Nordjyllands kyst
Projektbeskrivelse
Den nordjyske kyst har ingen målestationer med fokus på kemikalier eller andre miljøfarlige stoffer. Derfor mangler der viden om og data om tungmetaller og andre menneskeskabte kemikalier i dette område.
Desuden er der mistanke om, at havneudvidelser medvirker til at sprede miljøfremmede stoffer langs med kysten, når det udgravede sand dumpes. Der er også risiko for, at forurenet sand spredes i forbindelse med kysterosion.
Derfor vil projektet undersøge om menneskeskabte kemikalier kan findes i aflejringer omkring Hanstholm, Hirtshals, Frederikshavn, Skagen og Aalborg. Projektet vil også afprøve en metode til at inddæmme forurenet havvand og anvende det til kystbeskyttelse.
Projektet fokuserer specifikt på tre typer kemikalier: tungmetaller, tjærestoffer fra fx olie og biocider, der tidligere indgik i skibsbundsmaling. Dertil vil projektet også undersøge flammehæmmere, der bl.a. tilsættes plastik, og tin.