Voksenlivets overgange og forandringer

Vi ønsker at styrke samfundets opmærksomhed på voksenlivets overgange og forandringer, især efter 50+

Nutidens liv omfatter mange leveår og i takt med at levealderen stiger, vil de fleste af os møde helt nye udfordringer og forandringer for både krop og sind. Det betyder, at vores liv på arbejdet, i familien, blandt vennerne og i samfundet generelt vil komme til at se anderledes ud og kræve helt nye tilgange og metoder, hvis vores livskvalitet og handlekraft skal følge med. Derfor ønsker vi at styrke samfundets opmærksomhed på voksenlivets overgange og forandringer, især efter 50+.

På uddelingsområdet fortsætter vi også med at give aktivitetsstøtte til særligt aktive voksne 60+,  så deres rolle som en vigtig lokalsamfundsressource, fortsat kan understøttes.

Åbne opslag:

Støtte til aktiviteter og udgivelser for voksne 60+ kan søges året rundt under Frivillighed 60+. Det samme gælder Skolarstipendier til øjenforskning. 

 

Frivillighed 60+
Voksne 60+ udgør en væsentlig samfundsressource. VELUX FONDEN ønsker at indgå i partnerskaber med organisationer, der kan inkludere og inddrage ældre i indsatser med fokus på fællesskaber, bæredygtighed og lokal sammenhængskraft.
Sansetab og tandsygdom
Sansetab og tandsygdomme forringer menneskers livskvalitet og påvirker handlekraften. Derfor er der er behov for at sætte et bredt fokus på sansetab, og særligt synstab og høretab da de to ofte optræder samtidigt.
Forskning og viden 50+
Et sundt og socialt liv kræver handlekraft. Med dette program støtter vi projekter, hvor forskning og praksis arbejder sammen om at udpege og udvikle forskningstemaer med fokus på handlekraften.