Nyheder

VILLUM FONDEN introducerer Researchfish

Dato
Insert related sub-area here

13.02.2017

Researchfish holder styr på forskningsresultater

VILLUM FONDEN lancerer nu værktøjet ’Researchfish’, hvor forskere skal indberette data om resultater af deres forskning på det tekniske- og naturvidenskabelige område. Flere private og offentlige forskningsfonde anvender allerede Researchfish.

Hvorfor nu det?

Hos VILLUM FONDEN har man støttet forskning inden for det tekniske- og naturvidenskabelige felt i mere end 45 år. Forskning, der har gjort en forskel på en lang række forskellige planer.

De støttede forskere har typisk sendt en årlig rapport med væsentlige konklusioner og resultater og dermed vist, hvordan de med deres forskning har sat et fingeraftryk på et nærmere studeret område.

Men en samlet og systematisk vurdering af effekten af fondens forskningsstøtte har det ikke været mulig at opgøre indtil nu.

"Researchfish kan hjælpe os. Støtter vi de rigtige forskere? hvad er effekten af et særligt program?"

Professor og forskningsdirektør Thomas Sinkjær, VILLUM FONDEN.

Overblik og dokumentation
 

- Ved at indføre Researchfish som et fast element i forskernes rapportering, får vi et langt bedre overblik og dokumentation for, hvordan vores støtte virker og nytter. Vi forventer desuden, at Researchfish vil gøre det nemmere for forskerne at rapportere deres resultater til fonden, siger professor og forskningsdirektør Thomas Sinkjær, VILLUM FONDEN.

- Det er blevet endnu mere væsentligt på grund af de senere års opjustering af midler, som de private fonde uddeler til forskere på de danske universiteter.
Samtidig får vi et væsentligt input til hvordan vi bedst muligt opbygger vores programmer. 

Få mere at vide om Researchfish

Forskningens samfundsmæssige betydning

I samfundsdebatten er der fra tid til anden diskussion af, hvilke typer forskning, man bør støtte. Her spiller de private fondes støtte til forskning også en rolle, hvis man vil dokumentere forskningens samfundsmæssige nytte og reelle værdi for et bredere publikum.

Vi vil opfordre alle vores bevillingsmodtagere til at gøre god brug af Researchfish, og vi glæder os til at følge mere systematisk med i resultaterne. Da VILLUM FONDEN desuden er stor tilhænger af transparens inden for forskningsstøtte, så vil Researchfish være et godt værktøj til at skaffe information om forskningens samfundsmæssige betydning, siger Thomas Sinkjær.

Kontakt