Vi vægter evaluering og udvikling af fælles viden, så vi alle bliver klogere på, hvordan vi bedst styrker science-kapital hos børn og unge.

Det er i sig selv en værdiskabende aktivitet at give samfundet og områdets aktører et solidt vidensgrundlag for beslutninger, der handler om at motivere børn og unge for science. Og det er vigtigt for VILLUM FONDEN at få indblik i, om målene for uddelingsområdet nås og hvilke aktiviteter, der bidrager til at nå strategiens mål. 

Fokus:

  • Udvikling af solide data, der gør det muligt at følge udviklingen i børn og unges science-kapital og motivation og interesse for naturvidenskab og teknologi.
  • Grundig evaluering af alle igangsatte aktiviteter.
  • Generel vidensudvikling og -udveksling på området.
Se vores rapporter og undersøgelser

Vi har samlet alle de rapporter og undersøgelser, VILLUM FONDEN har fået udarbejdet i forbindelse med området Børn, unge og science, som kan interessere andre:

Se rapporter og undersøgelser 

 

Evalueringer afsluttet i 2021-22

Evaluering af TV- julekalenderen 'Kometernes jul'
VILLUM FONDEN har sammen med flere andre fonde støttet TV2's familiejulekalender 'Kometernes jul', der åbner låger til naturvidenskabens spændende verden. I forbindelse med kalenderprojektet afsatte Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN 2,5 mio. kr. til at få lavet en undersøgelse af, om julekalenderuniverset styrker børn og unges naturvidenskabelige dannelse.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har håndteret evalueringsopgaven, offentliggjorde deres rapport 19/8-2022. Læs VIVE's evaluering af julekalenderen:

VIVE-nyhed 19/8-2022: Evaluering af 'Kometernes jul'

Rapport: Evaluering af 'Kometernes Jul' (pdf)

Yderligere information om evalueringsopgaven:
Opslag: Kan ny julekalender styrke naturvidenskabelig dannelse? 
Info om evaluering af julekalender (pdf)

Evaluering af makerspaces
VILLUM FONDEN igangsatte i 2020 en evaluering af området makerspaces. Læs rapporten fra DPU, Aarhus Universitet , 2021:  

Rapport: Kortlægning af folkeskolernes adgang til makerspaces (pdf)

Yderligere information om evalueringsopgaven:
Info om evaluering af makerspaces (pdf)
FAQ om evaluering af makerspaces (pdf) 
Nyhed 22/6-2020: Udbud: Evaluering af makerspaces 

 

Igangværende evalueringer

Evaluering af science i fritiden
VILLUM FONDEN igangsatte i 2020 en evaluering af området science i fritiden. Der blev afsat en ramme på godt 3 mio. kr. til en undersøgelse af, hvordan fritidsprojekter kan øge børn og unges engagement i og interesse for science. 

Læs Rambøll og Københavns Professionshøjskoles midtvejsevaluering, 2022:

Rapport: Midtvejsevaluering af Science i fritiden (pdf)

Yderligere information om evalueringsopgaven: 
Info om evaluering af science i fritiden (pdf)
FAQ om evalueringen af science i fritiden (pdf)
Nyhed 2/6 -2020: Udbud: Evaluering af science i fritiden 

Evaluering af projekter om klimaundervisning på erhvervsuddannelser
VILLUM FONDEN har afsat 1,75 mio. kr. til at få lavet en evaluering af syv støttede projekter om klimaundervisning på erhvervsuddannelser. Evalueringsopgaven er i åbent udbud og kan søges af alle evalueringsmiljøer.

Yderligere information om evalueringsopgaven: 
Opslag 2/8-2022: Evaluering af klimaundervisningsprojekter på erhvervsuddannelser